Flot maleri doneret til...

Flot maleri doneret til...

18-11-2012

Flot maleri doneret til Natteravnenes Landssekretariat, som TAK til alle frivillige.....

Kunstneren Hannah Tørnstrøm Jørgensen har valgt at donere et smukt maleri til Natteravnene. Hannahs begrundelse er, at det er en forening hvis primære formål, er at udvise omsorg og ansvarlighed, og som gode rollemodeller medvirke til at skabe større tryghed og især hjælpe børn og unge til øget livsglæde og integration.

- Derfor ønsker jeg at kvittere med et maleri der udviser omsorg, livsglæde og en tak til dem hvis hjerte banker for andre, siger Hannah Tørnstrøm Jørgensen.

Hannah Tørnstrøm Jørgensen er født i 1965 og arbejder pt med sin kunst i sin fritid, men hendes store drøm er at kunne komme til at leve KUN af at male. Måske bliver det en dag i den nærmeste fremtid. Inspiration henter hun fra sin hverdag, og hun samler dagligt input, som hun tager med sig hjem og bruger i sine billeder.

Det naive, positive, sjove, primitive og barnlige er det der driver hendes værker frem i lyset.

Hannah Tørnstrøm Jørgensens malerier er med glade og farverige motiver, der i høj grad handler om livsglæde og overskud. De klare flotte og mange farver, er hvad der først og fremmest kendetegner hendes malerier, men også de barnlige og tegneserie-ligende figurer er karakteristiske for hendes kunst.

- Jeg håber at billedet som nu nænger i Natteravnenes Landssekretariat på Pasteursvej i Valby kan være til daglig inspiration og glæde for alle Natteravne der skulle komme forbi, slutter Hannah.

Natteravnenes Landssekretariat takker mange gange for det meget smukke maleri.