Tryghed i S-toget

Tryghed i S-toget

05-04-2009
 

Natteravnene skaber tryghed i S-toget

De forældre, som fredag 3. april havde "børn", der skulle til København, kunne være endnu mere trygge end normalt. Mere end 60 Natteravne havde nemlig sat hinanden stævne i S-togene mellem København H og Køge netop den aften, hvor skoleeleverne fik påskeferie.

Og det blev den succes, som vi havde håbet på!

På togene mod København mødte vi mange feststemte unge helt ned til 15 år, som skulle på diskotek. Den anden vej mod Køge havde vi så fornøjelsen at tale med de voksne, som havde været i biografen eller i København for at spise en god middag. Vi fik mange kram og positive "tilråb" og snak med dem alle.

Tak til Sjælør, Hvidovre Syd, Ishøj, Greve, Solrød og Køge for deres store opbakning til dette arrangement. Og ikke mindst tak til de 15 Natteravne fra Vallenbæk, som var med.  

Til sidst skal vi da også lige nævne, at vi havde en journalist fra TV2 Lorry med på turen med kamera.