Referat fra bestyrelsesmøde d.6-2-2013

Referat fra bestyrelsesmøde d.6-2-2013

09-02-2013

 

Referat af bestyrelsesmøde

den 6. februar 2013

Frederikssund den 6. Februar 2013

Deltagere: Ib Eland, Poul Erik Christiansen, Louise Larsen, John Drescher

Fraværende: Rene Kristensen (deltog i førstehjælpskursus)

Referant: John

Bestyrelsesmødet blev afholdt hos Louise den 6. februar med følgende dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra sidste møde.

2. Orientering fra Landssekretariatet og andre nyheder.

3. Økonomi og sponsor.

4. Medlemsstatus.

5. Arrangementer. Kommende generalforsamling i marts 2013.

6. Landsmøde den 6.-7. april.

7. Eventuelt.

Ad pkt.1.

 Referatet fra foregående bestyrelsesmøde blev godkendt.

Ad pkt. 2.

 Poul Erik kunne berette at formanden for Landssekretariatet er blevet udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

 Vedrørende den nye hjemmeside har formændene for de lokale foreninger meddelt, at de fortsat gerne vil bevare retten til at redigere indholdet på den lokale side, herunder hvem der er frivillig i foreningen. Månedsinfo vil blive lagt på automatisk.

 I det førstehjælpskursus der afholdes i samarbejde med Natteravnene fra Stenløse, deltager 8 frivillige fra Frederikssund.

 Der er møde i regionen den 6. marts. Poul Erik vil deltage.

Ad pkt. 3.

 Regnskabet ligger i øjeblikket hos foreningens revisor Jesper Svendsen. Kassereren kunne oplyse kassebeholdningen der lyder på kr. 17.593,06. Poul Erik fortalte at der indtil videre ikke har været respons fra de steder de har besøgt, i forsøget på at skaffe flere sponsorer. Rene har undersøgt hvorvidt vi kunne få tilskud efter §18, men det viste sig at ansøgningen skulle være indsendt på et tidligere tidspunkt. Det kunne dog ikke helt afvises at vi stadig kunne komme i betragtning. Louise fremsender regnskab til Poul Erik og Rene til brug ved ansøgningen.

 Poul Erik fremviste et oplæg til et brev der kan sendes ud til lokale virksomheder, hvor vi fortæller om foreningens virke, og anmoder om støtte.

 Under økonomi kom vi ind på hvorvidt det er forsvarligt at bruge en forholdsvis stor del af kassebeholdningen til deltagelse ved landsmødet. Flere forskellige alternativer blev overvejet, hvor der indgik delvis betaling fra deltagerne. Det blev besluttet at vi indtil videre reserverer værelser. Såfremt foreningens økonomi ikke forbedres inden landsmødet, deltager vi uden overnatning.

Ad pkt. 4.

 Foreningen har 27 frivillige. En frivillig er stoppet for nylig, en har en pause, og en er sygemeldt. Ib meddelte at han ikke længere kan deltage i aftenturene, men at han fortsætter i foreningen som turplanlægger.

 Ved fristen den 5. februar manglede 11 frivillige at meddele hvilke dage de kan gå.

Ad pkt. 5

 Poul Erik fremviste indkaldelse til Generalforsamling, inden denne er blevet udsendt. Det blev besluttet at punkt 7, der hed "Årsplan, budget og fastlæggelse af kontingent for støtte/passive frivillige" blev ændret til blot at hedde "Årsplan for det kommende år".

 Det blev drøftet hvorvidt vi skulle fremsætte forslag ved Generalforsamlingen om opkrævning af kontingent fra de frivillige. Forslaget blev efter lidt debat droppet. Det blev vurderet, at det var lettere for de frivillige at acceptere en delvis brugerbetaling ved den årlige hyggeaften.

 Lokaler er reserveret. Louise indkøber tallerkener, krus og bestik. Poul Erik indkøber øl og sodavand.

 Bestyrelsen modtager genvalg. Vi mangler accept på genvalg fra foreningens revisor samt dennes suppleant.

Ad pkt. 6.

 Dette punkt var allerede blevet behandlet under pkt. 3.

Ad pkt. 7.

 Der var ikke noget under "Eventuelt".