Årsmøde for Formænd og SeniorTeam ...

Årsmøde for Formænd og SeniorTeam ...

03-11-2010

109 Formænd og SeniorTeam, inkl. tre fra Færøerne, fandt vej til Årsmødet på Nyborg Strand, lørdag d. 30. oktober 2010.

Anne Baastrup MF åbnede med en flot tale og en masse ros til Natteravnene.

Anne så meget gerne, at frivillighedskonceptet bag Natteravnene kunne kopieres over i andre udfordringer i vores velfærdssamfund.


Dagens hovedtema var netværkssamarbejde, og hvorledes de lokale SeniorInstruktører kunne bidrage til en bedre og mere regional støtte til de lokale bestyrelser og frivillige.

Nyt fra Landssekretariatet

Derefter gennemgik sekretariatschef Erik Thorsted den samarbejdsaftale med tilhørende 5 gyldne regler, spilleregler og standard vedtægter, som alle nye foreninger skal tilslutte sig, for at være en del af Natteravnene.

Principielt er der ingen ændring i standardvedtægterne, idet de blot præciserer de rammer, som altid har været gældende for dette ”franchise-lignende” tilbud fra Fonden til de frivillige som vil benytte konceptet, men som nogle foreninger i tidens løb selv har ændret på.

Desuden er de forhold og spørgsmål, som tidligere har kunnet afføde diskussioner og usikkerhed i foreningerne, blevet indarbejdet i vedtægterne, i tæt samråd med SeniorTeamet gennem det seneste års tid. Det gav naturligvis anledning til nogen debat.

Der vil snarest blive sendt en kopi af aftalen til alle formænd med information om, hvorledes de bør indføre de nye (oprindelige, men forbedrede) standard vedtægter.

Klippekort

Som altid på Årsmøderne bliver der trukket lod blandt de indsendte klippekort. Klippekortet bliver udfyldt de første 5 gange men går sine Natteravneture


Der var flotte præmier til vinderne i udtrækning af klippekort på Årsmødet, fra DSB S-tog, Go2Italy, Apollo, Falck, Carlsberg og Skandia.

Tak for endnu et godt Årsmøde. Vi ses igen til marts 2010.