Hillerøds Natteravne fik sved på panden...

Hillerøds Natteravne fik sved på panden...

03-08-2015
I 2014 stillede Hillerøds Natteravne for første gang op i Hillerød Firmaidrættens event "Bike and Run", som er en stafet, hvor hvert hold deltager med 5 personer, 3 løbere og 2 cykelister, den samlede distance pr. hold svarer til et marathon. "Bike and Run" er en stafet for alle, men hovedsageligt et tilbud til firmaer, hvor kollegaerne kan dyste sammen og få en sjov social oplevelse. Men også mange forældre og børn fra skoler og daginstitutioner har lavet hold.

Sidste år stillede vi op med et hold, hvor firmaet KULO havde sponseret neongule løbetrøjer med vores Natteravnelogo på. Ud over at aftenen var super hyggelig og vi fik set og lært hinanden at kende på en anden måde end når vi går på gaderne, så fik vi også reklameret for Natteravnene i vores smarte tøj. Speakeren kommenterede meget om vores deltagelse og hvad vores "arbejde" gik ud på.
Da vores sidste løber kom mod mål, løb vi alle over målstregen med ham, sammen med vores heppere, der selvfølgelig havde de gule jakker på og Natteravnsflag i hånden.'

I år skulle vi selvfølgelig også deltage og hurtigt kom der lidt flere interesserede Natteravne, så der var nok til hele 2 hold. Igen stillede KULO op som sponsor og lavede nye løbebluser til os, stadig i neongul, så vi ikke var til at tage fejl af.

Da prisen for at deltage er lidt pebret for vores forening, så søgte vi om et sponsorat hos Arends Service, hvilket vi var så heldige at få, så i år kostede det os slet ikke noget.

Holdene havde fået navne i år, Det ene hold, "Natteravnenes Nathold" havde sat turboen i bund og kom ind på en samlet 5 plads ud af 75 hold i mix. Vi andre, "Natteravnenes Natugler", sørgede for at der var god reklame under hele arrangementet med vores neongule bluser med logo, der var stort set en gul bluse på ruten hele tiden …… Og nej vi var ikke sidst..! Traditionen tro løb vi alle samlet over målstregen med vores sidste mand og satte her et flot gult punktum for dette års "Bike and Run".

Der var igen i år rigeligt reklame af os hos speakeren, så vi fik sat vores aftryk. Efter løbet hyggede vi os i vores pavillon med lidt frugt, boller og kage, inden vi lige nåede at få pakket sammen inden tordenvejret kom.

Arrangementet er meget hyggeligt og det er sjovt at lære de andre Ravne at kende på en anden måde, samtidig er det en god måde, at gøre lidt reklame for os, både til erhvervsdrivende, hvis vi skal ud og søge sponsorater, men også for forældre og børn. Vi er sikre på, at vi til næste år er klar igen og gerne med flere hold.

I år bestod holdene af følgende raske Gutter og Gutinder Tony R, Ljubisa B, Tommy B., Inge B, Gitte B., Lasse H., Martin E, Tommy W og Lena A.

Stor sommerhilsen Natteravnene i Hillerød.