Ny flyver Natteravnene også over Bramdrupdam

Ny flyver Natteravnene også over Bramdrupdam

28-10-2008

Kolding: Forældre i Bramdrupdam er klar til at gå på gaden i bydelen for at standse en gruppe unges omfattende hærværk ved Bramdrup Skole.

Den 7. oktober afholdte foreningen Natteravnene opstartsmøde, 24 meldte sig, så nu er en satellit afdeling i Bramdrupdam en realitet

Natteravnene vil gå på gaden de aftener, hvor mange unge hænger ud ved Bramdrup Skole.

Initiativet til en lokal afdeling af Natteravnene kommer efter, at der, som tidligere omtalt i JydskeVestkysten, i år har været massivt hærværk mod Bramdrup Skole. Hærværket sker typisk fredag og lørdag aften, hvor en stor flok unge er samlet.

Foreløbig er der begået hærværk for 88.000 kroner mod Bramdrup Skole i år.