Mange festklædte unge var i byen i Torshavn...

Mange festklædte unge var i byen i Torshavn...

11-02-2016
”Hey, er du OK?”, lød spørgsmålet til den unge mand på trappen. Natteravneholdets opmærksomme øjne havde for længst set, at den unge mand, der sad og hang med hovedet i hænderne, havde brug for særlig opmærksomhed og omsorg.

”Vejret på Færøerne viste sig fra sin venlige side lørdag nat, hvor Natteravnene var på gaden i forbindelse med byens lysfest. Gaderne var fyldt med både festklædte og feststemte mennesker – hvoraf mange var flot og fantasifuldt klædt ud. Det - og så det milde vejr - løftede helt afgjort stemningen, fortæller Leif Christiansen fra Natteravnenes Landssekretariat i Danmark, som var på besøg i byen for at holde kursus for de mange nye frivillige der var kommet til i den senere tid.
Natteravneholdet blev overalt modtaget med åbne arme, venlige tilråb og mange roser for, at de ville bruge deres nat på at bidrage til trygheden og de gode oplevelser. Og der var stor efterspørgsel på bolcherne, som Natteravnene altid har i lommerne.

Det var under denne tur, at Natteravneholdet fik øje på den unge mand. Han var dog nogenlunde OK. Så OK som man nu kan være, når for meget alkohol midlertidig har slået én lidt ud af kurs. Efter at have vurderet dette OK – ”Jeg skal blot lige have lidt ro”, sagde han, vandrede Natteravnene videre på deres tur, med indbyrdes aftale om, at vende tilbage til trappen og den unge mand lidt senere for at sikre sig, at han fortsat var OK.

På holdet denne aften var to nye Ravne, som var på deres første tur, og de er ikke de eneste nye. Takket være en hvervkampagne i samarbejde med Trygging er der på kort tid kommet cirka 20 nye frivillige, hvilket er et meget flot resultat. Det giver Natteravnene mulighed for, at gå flere ture på gader og stræder i Tórshavn – lig med øget bidrag til tryghed og gode oplevelser for de unge.

De nye frivillige var på kursus lørdag 6. februar. Et Basiskursus som alle Natteravnene får, så de kender Natteravnenes værdier og er trænet i hvordan de optræder som Natteravne på vandringerne. Derudover var der information fra SSP (den dag Politiet) og generelt om unge ved formanden for Socialudvalget. 
Uddannelsen blev gennemført i samarbejde med Natteravnenes Landssekretariat ved Leif Christiansen. Sammen med ham var også Thit Aaris-Høeg kommet til øen for at hilse på de frivillige. Thit er direktør i Fonden for Socialt Ansvar, som er den fond, der driver Natteravnene. 

Thit og Leif var med på turen lørdag nat og oplevede endnu en gang, at Natteravnene gør en forskel ved deres tilstedeværelse. Thit fortæller dette om turen … ”Tórshavns Natteliv, var overraskende livligt og som nævnt fyldt med fastelavnsklædte unge. Jeg oplevede hvordan de unge, præcis som i Danmark er rigtig glade for Natteravnene, og selv henvender sig for at få et bolche, et kondom eller bare en lille snak. Vi gik med to nye Færøske Natteravne, som selv var forældre til teenagebørn, og som derfor så det som deres borgerpligt at tage med ud og passe på de unge i natten. Det er sådan det skal være! En dejlig oplevelse”

Se mere fra en vandring med Natteravnene i Torshavn her…