Julefest for de frivillige....

Julefest for de frivillige....

24-12-2012

Bestyrelsen for Natteravnene i Husum/Tingbjerg takkede for 2012...

Natteravnene fra Husum/Tingbjerg fik deres helt egen julefest da bestyrelsen valgte, at sige dem tak for den store frivillige indsats, og det hårde arbejde som er blevet gennemført i 2012. På den måde kunne de endnu bedre vise deres værdsættelse og anerkendelse af det fantastiske arbejde de frivillige har bidraget til, med at skabe sikkerhed og tryghed i bydelen.

Julefesten i sig selv var en styrkelse af fællesskabet, og en god mulighed for at de frivillige kunne lære hinanden endnu bedre at kende, og få et godt samarbejde og en god start på 2013.

”Vi har i år deltaget i aktiviteter og arrangementer både nationalt, regionalt og i bydelen. For eksempel har vi været med på EU frivilligheds dag, Sikker og tryg by, Frivillighedens dag, Tingbjerg byfest, Eid-fest og Aktiviteter på Energi Center Voldparken” sagde Aihua Yan som er formand for foreningen, og fortsatte...

”Vi går faste ture 2 gange om ugen, både eftermiddag, aften og nat, spontane ture en gang imellem og så har vi holdt sommerfest sammen med Socialt fællesskab af 2008, og meget mere…Tak til alle jer frivillige for det."

Også Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne som altid støtte og givet opbakning til foreningen var inviteret med til julefesten, og også hun takkede de lokale Natteravne for den store indsats, og ser frem til fortsat godt samarbejde i 2013.

Under hele julefesten underholdte Jan Pedersen på sin guitar, og det var en rigtig hyggelig dag, som de frivillige havde fortjent.