Tour de Biére sluttede i lørdags...

Tour de Biére sluttede i lørdags...

11-07-2012

Cykelløbet Tour De Bière, som var arrangeret af De Danske Ølentusaster, kørte i 2012 "Jylland på langs" i dagene 30. juni til 7. juli og i den anledning var det 30 mand stærke hold, mødt op i flere byer på ruten, således også på Torvet i Esbjerg, til en lille ”pit-stop” , søndag d. 1. juli, hvor Natteravnene i Esbjerg City, var mødt op for at heppe på holdet.

Samtidig havde de lokale Natteravne, med stor hjælp fra byens erhvervsdrivende lavet en lille konkurrence, som de lod løbe af stablen fra ca. kl 10.00 og med udtrækning af gevinsterne af formanden for Esbjerg afdelingen af Ølentusasterne, Jakob Sørensen.

Efter en hyggelig stund, gik turen videre mod flere andre byer i det jyske. Fredag nåede rytterne Frederikshavn, hvor Natteravnene stod klar til modtagelse.

Her fik Leif fra Natteravnene i Brønderslev og Helena fra Natteravnene i Frederikshavn, sammen med en af rytterne fra Tour de Biére lov til at fremvise den gule førertrøje, så man kunne se det flotte Natteravnelogo rytterne havde på trøjerne til støtte for Natteravnene.

Du kan stadig være med til at støtte Touren og Natteravnene ved at give et bidrag på Betternow. Klik her