DSB skyder deres Clik & Støt kampagne i gang i dag

DSB skyder deres Clik & Støt kampagne i gang i dag

20-09-2010

Som et led i DSBs mål om at sætte social ansvarlighed på dagsordenen samt skabe større tryghed i togene og på stationerne, lancerer DSB nu
en intern kampagne til alle DSB medarbejdere.

DSB har afsat en sum penge, som skal støtte de aktiviteter, som den frivillige organisation, Natteravnene, udfører hver dag i deres nærmiljø.
Kampagnen kører fra den 20. september til den 22. oktober 2010 og hver dag vil der være et spørgsmål, som medarbejderne kan svare på.
Et rigtigt svar vil udløse en donation på op til 5 kr. til Natteravnene fra DSB.

Medarbejderene kan max deltage 1 gang om dagen. Når kampagnen er slut vil den person, som har svaret rigtigt på flest spørgsmål blive belønnet med 5.000 kr. til sin afdeling, som kan bruges på sociale aktiviteter.

Herudover får vinderen 2 x bio billetter.

DSB medarbejderen har også mulighed for at gå en tur med Natteravnene og gøre endnu større forskel.
Hvis man ikke allerede er Natteravn i dag, men vælger at gå en tur med Natteravnene, donerer medarbejderen automatisk 50 kr. til Natteravnene
samt modtager 2 x biograf-billetter, 2 x popcorn og 2 x lille sodavand.